AdNudging & Grafikr

SHOPIFY MEETUP COPENHAGEN 2019

En varm anbefaling gives til Arrangør, der var med helt fra start til slut ved vores officielle Shopify Meetup event i København. Her stod Arrangør for kommunikationen mellem venue, Shopify, speakers og andre relevante personer, hvilket gav det fantastiske resultat og afkast af arrangementet.

Vi er allerede i gang med at planlægge næste event med Arrangør, og vi har om nogen lært værdien ved at bruge et hold som dem, fremfor at sidde med alt selv. Man er fokuseret på afkastet fra dagen – og ikke de praktiske tunge opgaver, der hører med. Det tager Arrangør med et smil. 

Kiranan Luxmy, Partner
Grafikr

Introduktion

Grafikr er et webbureau, som specialiserer sig i Shopify og webdesign. AdNudging er et marketingbureau, der arbejder med Google Ads, et område  de har opnået ekspertstatus indenfor.

AdNudging og Grafikr supplerer hinanden, fordi deres services handler om at hjælpe virksomheder til at optimere deres performance online. Denne fællesnævner har skabt fundamentet for et givende samarbejde mellem de to bureauer.

Kontaktperson

Grafikr: Kiranan Luxmy, partner
AdNudging: Andreas Randløv, partner

Organisation

Grafikr: 12 medarbejdere
AdNudging: 5 medarbejdere

By

Grafikr: Randers, Danmark
AdNudging: København, Danmark

Opgave

AdNudging og Grafikr ønskede at positionere sig som thought leaders indenfor deres respektive fagområder, blandt deres fælles kernemålgruppe. Rollen som thought leader er interessant, fordi man som kendt fagekspert bedre kan skabe tillidsfulde relationer, både til nye og eksisterende kunder.

De to bureauer ville dele ud af deres viden på en personlig måde og samtidig give anledning til en værdifuld udveksling blandt deres målgruppe.

Koncept

Vores opgave var at planlægge et arrangement som kunne tiltrække den rigtige målgruppe og skabe et forum hvor der var tid og plads til, at bureauerne kunne deltage i arrangementet, dele viden og bygge nye relationer. 

Rammerne blev sat af Shopify, som er samarbejdspartnere til Grafikr, da vi fik muligheden for at låne deres eventbrand ”Shopify Meetup”. Det betød, at vi modtog et prædefineret koncept for arrangementet, som dels gav adgang til en række ressourcer og dels satte faste retningslinjer for hvordan arrangementet måtte planlægges og afvikles.

agsdix-null

Vidensdeling

Deltagerne skulle lære noget nyt til arrangementet, for at skabe tiltro til bureauernes faglige kompetencer.

agsdix-null

Branding

Deltagerne skulle gå hjem med en klar forståelse for henholdsvis Grafikrs og AdNudgings services.

agsdix-null

Succesoplevelse

Deltagerne skulle have lyst til at deltage ved flere arrangementer i fremtiden, så  vedligeholde og styrke relationer til potentielle kunder.

Løsning

Grafikr og AdNudging skulle bidrage med et oplæg indenfor hvert deres felt og disse oplæg skulle skabe fundamentet for resten af arrangementet. Arrangør varetog hele koordineringsansvaret herunder kommunikation med leverandører, talere og samarbejdspartnere. Særligt dialogen med Shopify var vigtig, fordi der hos Grafikr var en klar intention om at styrke samarbejdet med denne nøglepartner og pleje relationen. Arrangør var med til at facilitere, at Shopify selv deltog i arrangementet.

Dertil stod vi for al kommunikation med deltagerne, herunder markedsføring og support for tilmeldte deltagere. For at følge op på de mål vi havde sat med Grafikr og AdNudging, udarbejdede vi i øvrigt indhold til den efterfølgende kommunikation med deltagerne, hvor der indgik en spørgeundersøgelse, der hjalp os med at måle på arrangementets succes. 

Arrangør sørgede for den praktiske afvikling af arrangementet og havde i øvrigt ansvaret for at rekruttere og lede en gruppe af servicemedarbejdere. Disse servicemedarbejdere funktion var at sikre en tryg og komfortabel brugeroplevelse for deltagere, såvel som talere og samarbejdspartnere. 

%

Havde lært noget nyt

84% af de adspurgte deltagere havde lært noget nyt til arrangementet. Det var en succeskriterie, fordi vidensdeling er en central del af rollen som thought leaders.

%

Ville deltage igen

At 92% svarede ja til, at de ville deltage igen, betød for Grafikr og AdNudging, at de havde givet et førstehåndsindtryk, der kunne lede til vedvarende relationer.

%

Forstod deres services

Efter arrangementet havde 88% af deltagerne forstået hvilke services Grafikr og AdNudging har og dermed også, hvilke services der potentielt kunne være relevante for dem.